En undersøgelse af voldtægtssager, der er anmeldt til Københavns politi i perioden 2021-2022, viser, at mange anmeldelser om seksuelle overgreb skyldes manglende forståelse for, hvad gyldigt samtykke betyder. Det handler ofte om manglede respekt for afvisninger eller misforståelser om, hvordan samtykke gives og kan trækkes tilbage.
De fleste af sagerne følger et mønster: Voldtægterne sker ofte mellem unge mennesker, der kender hinanden, finder sted i privat hjem og involverer alkohol eller stoffer. Politiets analyse peger på tre typiske situationer, hvor misforståelser omkring samtykke er et centralt problem.
Type 1: Overgreb ved passivitet
Denne type overgreb sker ofte mellem personer, der kender hinanden – de har f.eks. været til fest sammen, er en del af den samme vennegruppe eller har skrevet sammen over sociale medier eller dating-apps. Overgrebet sker ofte i forlængelse af en fest eller date, hvor både offer og gerningsperson har drukket alkohol. Ofret afviser gentagne gange seksuelle handlinger både mundtligt og fysisk. Men ofret oplever, at deres afvisning ikke opfattes som en egentlig afvisning, eller at afvisningen ikke respekteres. Til sidst opgiver ofret modstand og bliver passiv. Problemet er, at gerningspersonen fejlagtigt tror, at manglende modstand eller passivitet betyder samtykke. Gerningspersonen sikrer sjældent samtykket med ord, men tolker ud fra bl.a. manglende modstand, tidligere interesse eller kropssprog.
Type 2: Ændring af adfærd under samleje
Denne situation begynder oftest med, at partnerne er enige om at have sex, men gerningspersonen ændrer adfærd undervejs. For eksempel kan gerningspersonen pludselig foretage analsex uden samtykke, eller skifte til at være voldelig eller dominant – som lussinger, kvælninger, spytte eller lignende – uden at der er samtykke til det. Problemet kan være, at gerningspersonen oplever adfærden som normal, eller antager, at den anden part bare ville sige tydeligt fra, hvis det ikke er okay. Det er vigtigt at forstå, at ansvaret for at få samtykke ligger hos den person, der ønsker samleje. Man skal sikre sig, at den anden part giver samtykke, før man går videre. Selv hvis der først er givet samtykke, kan passivitet undervejs i samlejet være et tegn på, at samtykket ikke længere gælder. Det er derfor vigtigt at overveje, om samtykket kun dækker bestemte seksuelle handlinger. Hvis begge parter ikke hele tiden er enige – kan det betragtes som voldtægt og kan straffes. Samtykke skal generelt være til stede under hele samlejet og kan til en hver tid trækkes tilbage undervejs. Hvis den ene part er passiv og ikke aktivt viser samtykke, kan det forstås som manglende samtykke.
Type 3: Overgreb under søvn eller bevidstløshed
Denne type overgreb sker ofte mellem personer, der kender hinanden, og som måske tidligere har haft sex. I situationen er ofret enten sovende eller bevidstløs, men vågner midt i en seksuel handling. Udfordringen er, at gerningspersonen fejlagtigt kan tro, at det er okay, men det er strafbart at have sex med en person, der ikke er ved bevidsthed – f.eks. fordi de sover eller er påvirkede af alkohol eller stoffer. I sådan en situation kan personen ikke samtykke.
Kilde: Københavns Politis analyse af voldtægtssager Voldtægt som kriminalitetsfænomen – Typologi og tendenser efter 2 år med samtykkeloven