Forebyggelse af hadforbrydelser

Hadforbrydelser, også kendt som ”hate crimes”, begås ud fra fordomme og had til bestemte grupper, oftest minoritetsgrupper. For at komme problemet til livs er det nødvendigt med samarbejde og en fælles indsats på tværs af aktører.

Hadforbrydelser er begået på baggrund af had til offerets etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Hadforbrydelser kan komme til udtryk som hadefulde ytringer, vold, trusler eller hærværk  rettet mod personer, som tilhører eller antages at tilhøre en bestemt gruppe. Hadforbrydelser kan også foregå digitalt, fx som ”hate speech” på sociale medier.

Læs mere om had i den offentlige debat på siden: Hadforbrydelser i statistik og lovgivning - Det Kriminalpræventive råd (dkr.dk)

Ofte sker hadforbrydelser uprovokeret og pludseligt, uden at offeret og gerningspersonen kender hinanden på forhånd.

Hadforbrydelsers negative konsekvenser

Hadforbrydelser kan have indgribende konsekvenser for den enkelte, der udsættes. Derudover kan hadforbrydelser være med til at skabe utryghed blandt alle i den gruppe, som offeret tilhører eller opfattes at tilhøre.    

Hadforbrydelser og diskrimination kan også medvirke til, at nogle grupper oplever ikke at have de samme muligheder som andre eller blive accepteret som ligeværdige. For at værne om grundlæggende rettigheder og ligeværd er forebyggelse og indgriben afgørende.

Anbefalinger - mest til medier og politikere

Hadforbrydelser er et komplekst problem, der kræver samarbejde på tværs af forskellige faggrupper at forebygge. Borgere, fagfolk, politikere og myndigheder kan bidrage med viden og indsatser på mange niveauer:  

  • Skoleledere, lærere og pædagoger: De kan fokusere på, hvordan man taler om forskelle, og forebygge mobning relateret til etnicitet, religion, kønsidentitet eller seksuel orientering. Sammen med forældre kan de være med til at skabe trygge sociale miljøer med inkluderende fællesskaber og lige rettigheder. Se fx Forældrefiduser, Dansk Center for UndervisningsmiljøFri For Mobberi og Red Barnet, der tilbyder redskaber til at styrke børns trivsel, oplyse om børns rettigheder og fremme dialog om diskrimination og hadforbrydelser.
  • Børn, unge og deres forældre: De kan dele erfaringer og oplevelser med diskrimination for at skabe opmærksomhed om problemet. Forældre kan være gode rollemodeller for deres børn ved at modarbejde fordomme og diskrimination. Se fx forældrefiduser.dk for at få inspiration til at skabe et godt sammenhold og styrke trivslen i klassen.
  • Restaurationsejere, dørmænd, bartendere og gæster: De har indsigt i, hvad der sker i nattelivet. Kommunen, restauratører, barer, diskoteker og interesseorganisationer kan samarbejde om at undgå diskrimination i nattelivet ved at tilbyde undervisning og registrere hændelser. 
  • Boligorganisationer, opsøgende medarbejdere, klubansatte og borgere: De kan have viden om fordomme og spændinger i lokalområderne. Ved at fremme positive normer og værdier gennem projekter og hverdagsaktiviteter kan de arbejde for ligeværdig behandling og sikkerhed for alle. Lokale netværk og civilsamfundet kan også støtte dette arbejde.
  • Politiet: De kan indsamle og formidle viden om problemets karakter og omfang, fx gennem Rigspolitiets årsrapporter om hadforbrydelser. Politiet kan desuden gå i dialog med væsentlige interessenter på området og arbejde for at skabe større tillid mellem politiet og minoritetsgrupper.
  • Politikere: De kan modvirke hadefulde ytringer og handlinger ved offentligt at fordømme dem og bekæmpe misinformation, negative stereotypisering og stigmatisering.
  • Myndighederne: De kan skabe et tættere samarbejde og dialog mellem politiet og de grupper, der risikerer at blive ofre for hadforbrydelser.

Eksempler på hadforbrydelser

  • Racistisk motiveret hadforbrydelse: Der var blevet kastet en sten gennem et vindue i stuen, og skrevet teksten: "Vi vil ikke have polakker her" med maling på husmuren. Husets ejer var oprindeligt fra Polen.
  • Religiøst orienteret hadforbrydelse: Forurettede, der var konverteret til islam og bar tørklæde, blev i en bus konfronteret af en kvinde, der ytrede sig i kritiske vendinger om forurettedes religion. Da forurettede skulle af bussen, blev hun slået en gang i maven af kvinden.
  • Seksuelt orienteret hadforbrydelse: En person udtalte sig højrøstet og nedladende om de forurettedes seksuelle orientering ved et tilfældigt møde på gaden, herunder kaldte han dem: "bøsserøve", "fucking bøsserøv", "luder" og "din bøsse".
  • Kilde: Rigspolitiet 2023

Materialer

Sådan anmelder du en hadforbrydelse

Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du er blevet udsat for en hadforbrydelse eller kender nogen, der er: Sådan anmelder du en hadforbrydelse - Det Kriminalpræventive råd (dkr.dk)

Kilder

Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance 2022: ECRI-Rapport om Danmark

Institut for Menneskerettigheder (2011) Hadforbrydelser. En håndbog til politiet

Institut for Menneskerettigheder (2022): Had mod minoriteter – fortællinger om had i hverdagen

Justitsministeriets Forskningskontor (2023): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Rigspolitiet (2023): Hadforbrydelser i 2022

Straffeloven § 81.

UNESCO (2024): What you need to know about hate speech.